De glade fødder
Hver onsdag kl. 10 starter turguide Karin og gåholdet ”De glade fødder” deres vandretur fra frivilligcentret. Der er ikke tilmelding, man møder bare op og falder ind i gruppen. Turen er på 7-10 km rundt i kommunens natur. Nogle onsdage tager man toget til andre dele af Nordsjælland og går en tur i nye omgivelser.
Cyklister med hjerte
Motionsnetværket ”Cyklister med hjerte” cykler hver mandag kl. 10 fra Frivilligcentret. Ruten lægges af Kirsten og Flemming og afhænger af vejr, vind og deltagere. Turene er typisk på 20-30 km i lokalområdet. Nogle gange tager vi toget ud og cykler hjem og et par gange om året cykler holdet i Sverige. Cykelholdet er aktive 60+ mænd og kvinder med behov for frisk luft, motion, socialt samvær og et godt grin.
Cykelholdet er også åbent for elcykler. Kom og vær med - du behøver ikke tilmelde dig. For mere info ring 4921 5060.
OBS - cykelhjelm er påkrævet!
De Glade Fødder og Cyklister med Hjerte er støtte af Helsingør Kommunes §18 midler.
Kvindeforums Motionsnetværk
Hver mandag kl 12 går Kvindeforums Motionsnetværk en tur på 8-10 km. Det er muligt at gå med, selvom man gerne vil gå en kortere distance - så vender man blot om efter fx 3 km. Så har man også mulighed for at træne sig selv op til at gå længere og længere.
Ulla Frandsen står for tilmeldinger og information - ruten lægges på skift af 1-2 deltagere, der har lyst til at påtage sig dette. Mødestedet vil variere i forhold til den valgte rute.
Tilmelding er nødvendig og skal ske til Ulla Frandsen på ullafrandsen@live.dk.
(OBS – Ulla sender fællesmails til alle tilmeldte, så giv besked, hvis din mailadresse ikke må vises til de andre på holdet.)