Dronningernes Nordsjælland

- Kultur, natur og fællesskab

Projektet er en tværkommunal overbygning på Kvindeforum Helsingør.

Vi ønsker med Dronningernes Nordsjælland at styrke sammenhold, kendskab og venskab på tværs af kommunegrænser i Nordsjælland samtidig med, at deltagerne udfordres kulturelt og sammen kommer ud og oplever den fantastiske nordsjællandske natur. Ved at skabe dette netværk, inspireres deltagerne måske til at indgå i nye frivillige fællesskaber.

Dronningernes Nordsjælland er et samarbejde mellem frivilligcentrene i Græsted, Halsnæs, Helsingør og Hillerød. Frivilligcentrene inviterer på skift kvinder fra de andre kommuner til kulturelle arrangementer eller naturoplevelser i deres lokalområde. Projektet løber fra 15/8 2020 til 15/8 2021 og i den periode er hvert frivilligcenter vært for 2 arrangementer. Det er håbet, at vi ved at hjælpe disse netværk igang, vil medvirke til, at der opstår lokale netværk, der efterfølgende drives af frivillige til glæde og gavn for de involverede kvinder.

dn logo

Find næste arrangement i kalenderen.