Trivselsgrupper for børn

kuffertFrivilligcentret kører med jævne mellemrum trivselsgrupper for børn af fraskilte forældre i samarbejde med lokale skoler. Vi har udviklet et godt koncept og en metodisk fremgangsmåde. I konceptet indgår en kuffert fyldt med inspirerende visuelle og taktile effekter, der stimulerer samtale.

Formålet er at give børnene et frirum med plads til de tanker, der fylder i hverdagen.Grupperne styres af tovholdere fra skolen og frivillige med relevant faglighed og uddannelse som gruppeledere.

Fakta
- Trivselsgrupperne er for børn 1-4. klasse
- Børnene bliver ikke visiteret. Det er frivilligt at deltage
- Der er ca. 8 børn i hver gruppe
- Forløbet er på 10 gange, 1½ - 2 timer pr gang
- Det foregår på børnenes skole
- Hver gruppe har to-tre tovholdere - heraf en pædagog samt frivillige med relevant baggrund
- Indholdet er en blanding af samtale, leg og hygge