facebook icon

Corona

6/4 Se listen over foreningernes tiltag under coronakrisen.

-------------------------------

2/4 Frivilligcentrets åbning er udskudt til 4. maj. Læs nyhedsbrevet...

-------------------------------

27/3 Særnummer af frivilligcentrets nyhedsbrev udsendt. 

-------------------------------

25/3 Vi har oprettet Facebookgruppen Cafe Fælles Online for alle deltagere fra Cafe Fælles (dog er der mange, der ikke er på Facebook. Vi fortsætter indsatsen med telefonkæden).

-------------------------------

24/3 Frivilligcentret tilbyder telefonsamtaler til folk, der har det svært. I disse coronatider kan vi ikke mødes, men vi yder i stedet telefonisk rådgivning, i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre. Mennesker der har behov for at tale om tingene og folk, der har brug for økonomisk rådgivning kan få telefonsamtaler onsdage. Læs mere...

24/3 Foreningernes tiltag i coronatiderne
Frivilligcentret er i gang med at kortlægge vores medlemsforeningers indsatser under coronakrisen og har delt dette spørgeskema (må gerne udfyldes af vores medlemmer - tak!) 

-------------------------------

23/3 Webinarer under Coronakrisen
CFSA (Center for frivilligt socialt arbejde) udbyder nu en faglig videnspakke til foreninger og frivillige med en række webinarer, der giver dig værdifuld viden og værktøjer til at navigere gennem coronakrisen. Webinarerne er gratis og åbne for alle. Brug koden Corona ved tilmelding. Læs mere...

-------------------------------

22/3 Gratis onlineundervisning
Fra d. 23. marts åbner Ingerfair op for ny spændende onlineundervisning – det er gratis at deltage for alle. Læs mere... 

-------------------------------

21/3 Økonomisk hjælp til små organisationer
Regeringen har præsenteret et udspil til en politisk aftale om en nødpulje til små frivillige organisationer, som har akut behov for midler. Samtidig understregede social- og indenrigsminister Astrid Krag, at kompensationsordningen for virksomheder også i mange tilfælde gælder for foreninger. Læs mere...

------------------------------- 

18/3 Hotline om corona for folk, der arbejder med socialt udsatte eller særligt sårbare mennesker. Dem, der har brug for hjælp og konkrete svar på socialområdet, kan ringe. For der kan være mange spørgsmål, hvis man står med særlige udfordringer. Nummeret er 72 42 40 00.

På hotlinen kan man henvende sig direkte, hvis man har socialfaglige spørgsmål til, hvordan man håndterer sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Hotlinen er til kommuner, sociale tilbud og organisationer, for ansatte og frivillige, der arbejder med gadens folk eller borgere med omfattende misbrug, for ansatte på botilbud for mennesker med handicap og for folk, der arbejder med mennesker med psykiske lidelser eller anbragte børn. De kan alle henvende sig og få socialfaglige svar på konkrete problemstillinger.

--------------------------------

17/3 Røde Kors hjælpenetværk
Du kan kontakte Røde Kors hjælpenetværk, hvis du har behov for hjælp til blandt andet indkøb, hundeluftning, pakke- og medicinafhentning eller andre praktiske gøremål. Du kan få hjælp af Hjælpenetværket hvis du:
- Er ældre og føler dig i risiko for at blive smittet
- Er smittet eller mistænkt for at være smittet og i hjemmekarantæne
- Er udsat fx pga. sygdom, eller hvis du er i hjemmekarantæne.

Ring til Røde Kors på telefon 3529 9660 - telefonerne er åbne mellem kl. 9.00-19.00 mandag til søndag. Læs mere...

-------------------------------

16/3 Frivilligcentret opstarter telefonkæde for vores Cafe Fælles-gæster. Vi har også oprettet en Facebookgruppe, der hedder: Vi, der savner at komme i Frivilligcenter Helsingør - her kan frivillige, medlemmer og husets brugere melde sig ind og få en god dialog.

-------------------------------

13/3 Læs CFSA's (Center for Frivilligt Socialt Arbejdes) anbefalinger.

-------------------------------

12/3 Frivilligcenter Helsingør holder lukket i perioden 13. marts til 14. april for at mindske risikoen for smitte med Coronavirus. Vi efterlever både kommunens og regeringens anbefalinger og følger løbende de officielle udmeldinger.Vi udskyder alle vores egne arrangementer, aktiviteter, grupper mm. indtil efter den 14. april. Herefter vil vi følge de officielle anbefalinger. Vi anbefaler alle vores medlemsforeninger at gøre det samme.

Det betyder, at man ikke kan bruge vores lokaler i perioden den 13. marts til den 14. april.

Det handler om at passe på hinanden ved at holde afstand i den kommende tid. Husk at der er meget vi kan gøre pr. telefon og via mails. Vi vil løbende bringe updates her på siden.

-----------------------------------

11/3 Kære Foreninger

For at forebygge og afbøde udbredelsen af Coronavirus opfordrer Helsingør Kommune jer til at overveje jeres daglige aktiviteter jf. nedenstående udmelding fra Kommunaldirektøren. Daglige aktiviteter kan fx være undervisning, træning, gruppemøder eller stævner.

Hvis I har spørgsmål til dette, er I velkomne til at kontakte jeres forenings kontaktperson i kommunen:
Aftenskoler og øvrige folkeoplysende foreninger: Louise Nielsen, ltn01@helsingor.dk, telefon 4928 3607

Kulturelle foreninger: Lisbeth Bohn, lbo64@helsingor.dk, telefon 4928 3608

§18-foreninger: Kit Jørgensen, kjo25@helsingor.dk, telefon 4928 3216

 

Helsingør Kommunes krisestyringsstab, som er nedsat af Byrådet i forbindelse med Byrådets godkendelse af vores beredskabsplaner, afholder løbende møder med henblik på håndtering af covid-19 situationen. Vi følger naturligvis løbende statsministerens og alle øvrige statslige myndigheders udmeldinger meget tæt.

Nedenfor kan I se de beslutninger krisestyringsstaben i dag har måtte fortage for at forebygge og afbøde udbredelsen af covid-19 i Helsingør Kommune.

Helsingør Kommune aflyser arrangementer for at undgå smitte

For at forebygge spredning af smitte med coronavirus aflyser Helsingør Kommune nu alle ikke nødvendige arrangementer. I Helsingør Kommune skal vi stå sammen om at forebygge og bremse smitten, siger borgmester Benedikte Kiær

Vi er i disse dage vidne til en hastig forøgelse af antallet af smittede med coronavirus i Danmark. I Helsingør kommune tager vi situationen meget alvorligt og er optaget af at være med til at forebygge smittespredning. Kommunens centre har derfor gennemgået alle kommende arrangementer, og krisestaben med borgmesteren i spidsen har ved møde tirsdag 10. marts besluttet af aflyse alle Helsingør Kommunes arrangementer i marts måned, der ikke er nødvendige.

Beslutningen fra kommunens krisestab lyder i første omgang som følger:

1)   Alle Helsingør Kommunes egne ikke nødvendige arrangementer aflyses

2)   Helsingør Kommune anbefaler at aflyse eller udskyde alle arrangementer – også i ikke-kommunalt regi – der retter sig mod ældre borgere samt borgere med kronisk sygdom og anden alvorlig sygdom

3)   Helsingør Kommune opfordrer alle andre arrangører til nøje at overveje nødvendigheden af hvert enkelt arrangement herunder forholde sig til 1) målgruppen for arrangementet (ældre eller syge deltagere?), 2) hvilke forhold man afvikler under (inde/ude, tæt samvær, hygiejne mv) og 3) er der deltagere fra andre lande? Derudover skal alle arrangører holde sig nøje orienteret om udmeldinger fra myndigheder samt tænke i forebyggelse (fx håndsprit og afstand mellem deltagere) hvis ikke et arrangement aflyses.

4)   Arrangementer i Helsingør Kommunes faciliteter vil de kommende dage blive risikovurderet og kan på den baggrund blive aflyst

Beslutningen gælder i første omgang til udgangen af marts 2020. Hermed følger kommunen anbefalingerne fra statsministeren og øvrige centrale myndigheder.

Borgmester Benedikte Kiær udtaler:

Vi ved at både deltagere og medarrangører rundt omkring i kommunen er rigtig kede af situationen. Men vi regner også med, at der er forståelse for vores beslutning. I Helsingør Kommune skal vi passe ekstra meget på hinanden i den kommende tid og huske at også raske og ressourcestærke kan bringe smitte videre. I den nuværende situationen skylder vi hinanden og ikke mindst vores ældre, syge og udsatte borgere at gøre alt for at undgå og bremse smittespredning.”

Benedikte Kiær opfordrer til, at man fortsætter med at følge udmeldinger fra de centrale myndigheder via tv og radio og hjemmesiden www.coronasmitte.dk. Også pendlerne opfordres til at følge nye udmeldinger:

Jeg forstår på statsministerens udmelding i dag, at der venter trangere tider for rejsende med offentlig transport. Og som Helsingør-borger må man nok også forudse det samme på Helsingør Motorvejen. Jeg ved, hvor meget Kystbanen, metroen og motorvejen fylder i hverdagen for de mange pendlere i kommunen, og jeg håber at også det finder de bedst mulige løsninger for hver enkelt.